Bevæger man sig indenfor i Bolbro Sognehus en mandag aften, vil man undres, ja frydes over lydudfoldelserne fra det store lokale.
Der instrueres, synges, spilles, muntres på livet løs – strofer prøves af igen og igen. Lidt famlende, når det drejer sig om et nyt stykke, men efterhånden tager tingene form, sikkerheden vokser, stemmegrupper forenes, og resten er salig vellyd.
Der synges i kor – i Odensekoret.
Janne Møller har siden august 2003 været korleder for Odense Koret.
Uddannet cand.mag. i musik og idræt og har undervist i musik på mange niveauer herunder korledererfaring igennem 10 år som højskolelærer.
Deltog i 2005/06 i kursus i rytmisk korledelse (Dansk Amatør Kor Union), og har afsluttet en masteruddannelse i Kreativ Musikformidling på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg.
Underviser i sang og klaverspil
Janne har et smittende humør og udstråler stor entusiasme som koret nyder, og ser frem til hver mandag!